Landbrugets Seniorklub Kronjylland

Om klubben

Seniorklubbens formål: At virke for en aktiv og udbytterig tredje alder for nuværende og tidligere landmandsfamilier samt øvrige interesserede. Alle er velkommen i klubben.

Vi holder et arrangement om måneden med undtagelse af juli og august. Det er henholdsvis foredrag, virksomhedsbesøg, udflugter og udlandsrejser.

 

Historie

Tanken om at oprette en seniorklub opstod i efteråret 1997. Der blev nedsat et udvalg bestående af Carl Heide Jørgensen, Eskild Gundersen og Bjarne Olesen samt formand og sekretær for Randers Amtshusholdningsselskab. Udvalget holdt det første møde den 13. januar 1998. På det næste møde, der blev holdt den 18. marts 1998, blev det vedtaget, at oprette en seniorklub.

Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 7. april 1998. Der blev tegnet 53 medlemsskaber = 92 medlemmer.

Til bestyrelsen for klubben blev valgt Carl Heide Jørgensen, Eskild Gundersen, Bjarne Olesen og Kirsten Hvam.

Klubbens første arrangement var en udflugt, den 25. maj 1998, til den nye Storebæltsbro, der officielt blev åbnet for biltrafik den 14. juni samme år. Der var 48 deltagere.

 


Læs mere på klubbens egen hjemmeside
Læs mere

Bestyrelse

Formand: Ole Klejs Hansen
Fortunavej 50, Paderup, 8960 Randers SØ
Tlf.: 2945 6391
Mail: klejs@post8.tele.dk

Næstformand: Hans Knudsen
Elmevej 24, Assentoft, Randers SØ
Tlf.: 3051 3149
Mail: hansannemarie24@gmail.com

Sekretær: Else Rasmussen
Traneparken 26, Assentoft, 8960 Randers SØ
Tlf.: 2331 1626
Mail: Bittevej5@mail.tele.dk

 

Jens Jochumsen

Rugvænget 5, Bøstrup, 8870 Langå
Tlf. 2176 4497

 

Finn Kjærsgaard

Søndergade 28 B, Assentoft, 8960 Randers SØ
Tlf. 2129 0533

 

 

Suppleanter:

Bente Marthedal (valgt 2023) og Helge Jensen (valgt 2024)

Ekstern kasserer:

Hanne Klejs Hansen,

Fortunavej 50, 8960 Randers SØ

Tlf.: 3066 6152

Mail: klejs@post8.tele.dk

 

Kontakt os

Tlf: 2945 6391

Email: klejs@post8.tele.dk

Adresse: Fortunavej 50 Paderup, 8960 Randers SØ


Bliv medlem

Optagelse af medlemmer
Alle interesserede kan optages som medlemmer.
Årlig kontingent:
Der betales 100,- kr. pr. person.

Ønsker du at være medlem af Landbrugets Seniorklub, Kronjylland, så send en mail eller følg linket og udfyld kupon:

Tilmeld dig her

Arrangementer

Du kan finde vort seneste program på: https://senior-kronjylland.dk/

Krolf i Støvring.
Efter opfordring tilbydes krolf ved Randers Fjord Golfklub, Murhusbakken 21, Støvring, 8930 Randers NØ.
Der spilles hver onsdag kl. 9.30.
Pris 25 kr. pr. dag eller 250 kr. halvårlig.
Forhør venligst hvis der er tvivlsspørgsmål.
Eskild Gundersen er ”Tovholder”. Tlf. 86415508/29862931. Mail: eskildgundersen@mail.dk

Vedtægter

Vedtægter for Landbrugets Seniorklub, Kronjylland.

§ 1. Navn og Hjemsted.

Klubbens navn er Landbrugets Seniorklub, Kronjylland.

Klubbens hjemsted er den til enhver tid værende formands adresse.

§ 2. Formål.

At virke for aktiv og udbytterig tredje alder for nuværende og

tidligere landmandsfamilier, samt øvrige interesserede.

§ 3. Optagelse af medlemmer.

Alle som sympatisere med klubbens formål, kan optages som medlemmer.

§ 4. Kontingentet.

Kontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen.

§ 5. Bestyrelsens sammensætning.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges på klubbens generalforsamling.

Valgperioden er 2 år.

Der vælges 2 i ulige år og 3 i lige år.

Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Disse vælges for 2 år. Der vælges en hvert år.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Det er ikke påkrævet at kasserer og sekretær er bestyrelsesmedelemmer.

Bestyrelsen indkaldes, når formanden skønner det nødvendigt eller 3 af bestyrelsesmedlemmerne stiller forslag herom.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede.

Bestyrelsen træffer bestemmelse om eventuel deltagelse i overordnede foreninger.

Formanden tegner seniorklubben.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 6. Kontakt.

Klubben arbejder hovedsagelig inden for det oprindelige Kronjysk Landboforenings område, som en selvstændig klub med egen økonomi.

Klubbens arrangementer offentliggøres ved udsendelse af årsprogram til samtlige medlemmer.

Bestyrelsen kan beslutte evt. samarbejde til anden side.

§ 7. Regnskab og revision.

Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

Generalforsamlingen vælger 2 medlemmer som revisorer. Valgperioden er 2 år.

Der vælges 1 revisor hvert år.

§ 8. Generalforsamling.

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

Den ordinære generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af marts måned.

Stemmeberettiget og valgbar er alle medlemmer, der har betalt kontingent.

Dagsorden skal minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af stemmetællere og dirigent.

2. Beretning om klubbens virksomhed.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

4. Forslag til næste års arrangementer.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Eventuelt.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Indkaldelse til generalforsamling foretages senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller mindst 10 medlemmer fremsætter skriftlig og begrundet ønske herom.

Valg afgøres ved almindelig stemmeflertal ( en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) blanke stemmer medregnes ikke.

Afstemning foregår skriftligt, men forslag kan være mundtlige.

§ 9. Vedtægtsændringer.

Vedtægtsændring og opløsning af Seniorklubben kan kun vedtages på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 1 måneds mellemrum og kan kun gennemføres såfremt 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer derfor.

Ved seniorklubbens eventuelle opløsning, tager den opløsende generalforsamling stilling til anvendelse af klubbens midler, alt under hensyntagen til formålsparagraffen.

 

Således vedtaget på Seniorklubbens generalforsamling den 7. marts 2017.

Eskild Gundersen          Peter Larsen          Karen Nielsen          Harald Olsen        Niels Chr. Larsen